Tema: Branding og stedsidentitet i almene boligområder
Hvad gør et boligområde til et sted, man er stolt af at bo i og som andre får lyst til at besøge, samarbejde med eller flytte til?
Et boligområde er mere end mursten og matrikler. Det er mennesker, fællesskaber, historie, arkitektur og de fortællinger, der tilsammen skaber stedets identitet. Når vi bliver bedre til at se og sætte ord på de kvaliteter, der allerede findes, kan det åbne for nye muligheder – både i udviklingen af området, i kommunikationen og i mødet med omverdenen.
På AlmenNets Årsseminar sætter vi fokus på, hvordan branding og stedsidentitet kan bruges aktivt i udviklingen af almene boligområder. Du får inspiration fra konkrete projekter, perspektiver fra andre boligaktører og mulighed for at drøfte, hvad der egentlig gør et alment boligområde attraktivt.
Årsseminar i historiske rammer
AAB Bindesbøll danner en særlig ramme om årets seminar. Her er et tidligere psykiatrisk hospital i Risskov blevet transformeret til almene boliger – med respekt for stedets historie, arkitektur og særlige atmosfære.
Bindesbøll er et stærkt eksempel på, hvordan almene boligområder kan bygge videre på et steds identitet og give gamle rammer nyt liv. Undervejs på årsseminaret får du mulighed for at opleve stedet på tæt hold, når vi besigtiger området og ser, hvordan kulturarv, boligliv og fællesskab mødes i praksis.
Besigtigelsen giver et konkret afsæt for dagens tema og viser, hvordan fortællingen om et sted kan være en aktiv ressource i udviklingen af attraktive almene boligområder.
Dagens program
kl. 10.00 Velkomst
v. Niklas Jarnit, AlmenNet
kl. 10.15 Ignite - Markedsføring & stedsidentitet
Præsentation af 6 minicall-projekter på 30 minutter
v. HAB, Boligforeningen Ringgården, Boligkontoret Danmark, Frederikshavn Boligforening, Boligselskabet Sct. Jørgen & Brabrand Boligforening
kl. 10.50 Hvad gør de private aktører?
v. TBA
11.20 Attraktive almene boliger - hvordan?
Fælles drøftelse
12.00 Frokost
12.45 Præsentation og besigtigelse af AAB Bindesbøll
14.15 AlmenNets ordinære repræsentantskabsmøde
15.00 Tak for i dag
AlmenNets Årsseminar
Kom med til AAB Bindesbøll i Aarhus og hør om branding af almene boliger
Tidlig entreprenørinddragelse i alment byggeri
Erfaringer med tidlig entreprenørinddragelse i alment byggeri
ERFA-forum for bofællesskaber
Netværk om almene bofællesskaber
KBH: Projektlederens greb om fremtidens byggeri
Genbrug og samarbejdsformer i alment byggeri