Målet er at klæde beboerne på til at se, at de kan forandre deres lokalsamfund.
Anais Lora, Creative Roots
AlmenNet bygger på brugerdreven innovation. Brugerdreven innovation indebærer, at boligorganisationerne selv tager ansvar for egen udvikling, læring og fornyelse
AlmenNet bygger på brugerdreven innovation. Brugerdreven innovation indebærer, at boligorganisationerne selv tager ansvar for egen udvikling, læring og fornyelse
Undersøgelse af, hvordan man kan skabe nye fællesskaber i almene boligområder på nye måder.
Status
Afsluttet
Udgivelsesår
2017
Projektejer
Rambøll Arkitekter
Samarbejdspartnere
Se alleStøttet af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Projektdeltagere
Se alleKontaktperson
Trine Relster
Antropolog
trtr@ramboll.dk
51614534
Projektet Plant et frø for nye fællesskaber undersøger, hvordan man kan skabe fællesskaber i almene boligområder på nye måder.
Formålet har været at skabe et fysisk projekt på udearealerne sammen med beboerne i tre forskellige boligafdelinger, samt sikre, at beboerne let og enkelt kan drive projekterne videre lokalt.
"Der har været stor opbakning til projekterne fra både beboerne og afdelingsbestyrelserne, og der er nu skabt nye fællesskaber i afdelingerne. Fællesskaber omkring tre konkrete projekter, som nu lever videre i afdelingerne," fortæller antropolog Trine Relster fra Rambøll.
3 cases
I T13 i Brøndby Strand har Thomas Dambo og beboerne bygget en ny genbrugsbutik, Genbrug13. "Genbrug13 har givet et nyt samlingspunkt, som folk i afdelingen kan mødes om. Rygtet om den nye butik er gået som en steppebrand ned gennem bebyggelsen," fortæller Gitte Diness, projektleder i afdelingen.
I Folehaven i Valby har Creative Roots sammen med beboerne og en gruppe frivillige fra en lokal genbrugsbutik skabt et nyt mødested på et tidligere torv. "Det har været fantastisk, for det har skabt liv på torvet. Det er pænere nu, og torvet bliver brugt. Det har virkelig gjort noget, at vi har bygget sammen", siger Mette Svendsen, Boligsocial medarbejder i SURF Valby.
I Skoleparken i Hillerød har TagTomat sammen med en gruppe lokale frivillige skabt et grønt fællesskab, der planter, sår og driver plantekasser i afdelingen. "Det handler om planter eller blomster. Men det er også fælleskabet, det handler om. Det er en mulighed for at lære sine naboer at kende," fortæller Michelle Fejby, medlem af Skoleparkens afdelingsbestyrelse.
Anais Lora, Creative Roots
at inspirationskataloget indeholder en huskeseddel til dig, der vil starte et fællesskabende projekt i en almen boligafdeling.