Fakta om projektet
De første skridt til industrialisering af processer og produkter
til almene renoveringer.
"Industrialisering af processer og produkter i alment
byggeri" er et forprojekt, der har som formål at undersøge behov og
muligheder for at fremme industrialiseringen af processer i og
produkter ved klimavenlig renovering af almene boliger.
Det er
endvidere et formål at tilvejebringe en udviklingsplan for
gennemførelse af en række såkaldte prototypeprojekter, der kan
bidrage til:
· At skabe en
bygherredreven industrialisering af processer og produkter i
energi- og klimabæredygtig renovering af almene boliger.
· At skabe en
bygherredrevet incitamentsstruktur til at understøtte
byggebranchens interesse i at udvikle kapacitet og kompetence til
industriel design og produktion af bygningsdele til renovering af
energi- og klimabæredygtig renovering, samt til at mestre en
industriel byggeproces, som kan gøre renoveringen bedre, billigere
og hurtigere
Der er tre
hovedaktiviteter i projektet:
Aktivitet 1:
Forståelsesramme, netværksdannelse og arbejdsgrundlag
Aktivitet 2:
Kortlægning af udviklingsområder
Aktivitet 3:
Formidling og udviklingsprogram til hovedprojekt
Projektet tager afsæt i de
problemstillinger, som er blevet aktualiseret
under udarbejdelsen af AlmenVejledning 'Trinvise fornyelse'.
Projektet ledes af FSB med AL2bolig og KAB som øvrige
projektdeltagere.
Projektet er
finansieret af Realdania.
Forprojektet blev
påbegyndt i april og forventes afsluttet i oktober 2010.
| Sideansvarlig: |
Olav Kirchhoff |
| Oprettet: |
3. juni 2010 |
| Senest opdateret: |
26. april 2012 |