Fakta om projektet
Projektet 'Imageskabende udearealer' har til formål at styrke og
udvikle samarbejdet mellem de involverede parter i en
friarealrenovering, for derigennem at sikre bedre uderum.
Udearealerne har mange alsidige funktioner som ankomstareal og
bebyggelsens ansigt udadtil. Indadtil fungerer de som opholds- og
legeområde for beboere ligesom diverse beboer-, miljø- og
driftsfunktioner typisk befinder sig på arealerne. Det gælder
institutioner, vaskerier, affaldshåndtering samt oplagsplads for
maskinel og materialer til den daglige vedligeholdelse.
Alle disse funktioner skal kunne fungere side om side og
medtænkes i både projekt og efterfølgende drift, således at
friarealerne kan tilgodese både beboernes og driftens ønsker og
krav til funktioner og indretning.
Projektets omdrejningspunkt er formidling, uddannelse og
kommunikation i alle faser af en renovering, samt udvikling af en
strategi, som kan sikre optimal vidensdeling.
I projektet ønskes det at forbedre og udvikle metoder til at
optimere formidling af friarealprojektet.
Der skelnes mellem 2 faser, som kræver forskellige typer af
tiltag:
1) Planlægnings- og gennemførelsesfasen
2) Efterfølgende overlevering i garantiåret og de følgende
år
I faserne arbejdes der igennem bl.a. workshops, kurser og
mentorordninger på at sikre, at driften har kompetencer, tid og
maskinel til at pleje udearealerne efter hensigten, således at de
store investeringer ikke forfalder, men bliver smukkere med årene.
Tiltag med udgangspunkt i de konkrete stedbundne forhold.
Projektet ledes af Boligforeningen 3B. Øvrige projektdeltagere
er FSB og DAB. Landsbyggefonden har finansieret
udviklingsprojektet.
| Sideansvarlig: |
Olav Kirchhoff |
| Oprettet: |
2. marts 2010 |
| Senest opdateret: |
10. september 2010 |