”Man skal have respekt for dem, der har slået stregerne en gang”

"Hvis vi fortsætter som nu, kan vi komme til at slette den arkitektur og byggeskik, der har været kendetegnende for den almene sektor. Den fader simpelthen ud. Pludselig er der ikke bygninger tilbage hvor vi kan sige: Sådan byggede vi i 50'erne og 60'erne. Det bliver en stor blanding, fordi man har renoveret på en måde i 80'erne og på en anden i 90'erne, "siger han.

Faldgruber
Torben Hangaard er leder af et nyt udviklingsprojekt i AlmenNet med titlen "Bygningskultur og bevaring af arkitekturens og byggeteknikkens tidsepoker i den almene sektor."

Målet er at komme med alternativer til de uigennemtænkte og kortsigtede løsninger, der præger mange af moderniseringsprojekterne. 

Medlemmerne af AlmenNet skal have et værktøj, der kommer med råd og anbefalinger om hvordan de undgår de største faldgruber. Og dem er der mange af, mener projektlederen.

Gyselige farver
"Man skifter tegltage og lægger stålplader på. Man erstatter trævinduer ud med plastvinduer eller sætter store termoruder i, hvor der før har været sprossede vinduer. Gamle fine døre, som kan renoveres, bevares og males bliver skiftet ud med alu-døre.

Et pænt betonbyggeri fra 60'erne med sit særpræg og sin arkitektur klæder man pludselig på med plader i gyselige farver eller glaskarnapper - hvor facaden før har stået pænt, uden alle de små 'svulster', siger han.

Følgeskader
Men er det ikke lidt konservativ at afvise glaskarnapper - de bringer da dejligt lys ind i lejlighederne?

"Jeg har ikke noget i mod at man laver om. Du kan også sagtens ændre indefra ved at lave køkken-alrum osv. Du kan også laver altaner for at tiltrække moderne familier, der vil have et udested. Jeg reagerer på det, at man smækker en glaskarnap ind i en 40'er eller 50'er ejendom. Det giver problemer, fordi du skærer huller ind i noget eksisterende og skal bygge nyt ind i gammelt. Materialerne arbejder ikke sammen, og der kommer følgeskader over længere sigt," siger han.

Torben Hangaard erkender, at det kan være sin sag for en boligforening både at være tro mod husenes oprindelige kultur og samtidig tage højde for stram økonomi og beboerdemokrati.

Men hans pointe er, at de rigtige investeringer kan spare på driften over længere sigt.

"Det handler om, at du er tro mod den klimaskærm, der oprindelig er valgt. I dag kommer der alt for mange nye byggematerialer og komponenter på markedet, og de bliver alt for hurtig godkendt.  Efter fem år finder man ud af, at de ikke arbejder sammen med de andre materialer - og så skal man til at renovere igen," siger han og fortsætter:

"Tag nu Vapnagård her hos os i Helsingør Boligselskab. Den renoverede man i  90'erne, og nu skal vi til det igen! Det har vist sig, at hvis du vælger rigtigt første gang, kan det klart betale sig på længere sigt.

Eksempler
Har du et eksempel på, at det kan gøres rigtigt?

"For nylig var jeg ude at se Albertslund Nord. Her er ændringen lykkedes rigtig godt.  Man har åbnet byggeriet, så bebyggelsen næsten er kommet mere til sin ret. Der skabt luft imellem bygningerne. Det er kanongodt."

Og skrækeksemplet?

"Det er nogle af de ting, man har lavet i 1980'erne, med bølgesnit på gavlene, små vinduer, stålgitre og karnapper, som giver en masse bøvl."

Opslagsværk
Projekt Bygningskultur er allerede godt i gang. Inden årets udgang har teknikerne og boligforeningerne fået et opslagsværk om god byggeskik, bebuder Torben Hangaard.

"Det handler ganske enkelt om, at man starter en renovering med at spørge: Hvad er kendetegnet ved denne bebyggelse, og hvordan kan vi bevare dens særpræg?

Man skal have respekt for dem, der har slået stregerne en gang," understreger projektlederen.