Roligheden bevarer stilen
På en stille vej lidt uden for Helsingør centrum ligger
boligafdelingen Roligheden, der med sine hvide facader, altaner og
helvalmede tage fremstår som et indbydende og harmonisk 40'er
byggeri.
Bebyggelsen er populær hos lejerne, fortæller teknisk chef i
Helsingør Boligselskab, Torben Hangaard. Mange har boet der, siden
den blev opført. Beliggenheden op til en lille skov gør
boligerne ekstra attraktive. Men i de senere år er problemerne med
fugt og kulde taget voldsomt til.
Årsagen er blandt andet, at vinduerne skiftet ud med
plastvinduer ved en renovering i 1990'erne. Det har gjort boligerne
tættere. Samtidig bruger beboerne deres lejemål på en anden måde en
før, blandt andet fordi de har installeret tørretumblere og
vaskemaskiner. Det betyder, at store mængder fugt skal
transporteres ud.
Renovering igen
Fugtproblemerne er så voldsomme, at pudsen på facaden bliver slået
af. Og Helsingør Boligselskab skal nu i gang med endnu en
renovering.
Med en bevaringsvenlig teknisk chef bliver projektet ikke at
sætte en forkert pladeløsning plader uden på gavl og facader.
Det bliver derimod en batchløsning, i første omgang skruet på den
eksisterende gavl.
Bevarer udseende
"Vi lægger net på og pudser et 12 mm pudslag. Fremgangsmåden er
dyrere, end en hvis vi satte eternitplader op. Men så skulle vi
måske i gang med at renovere igen om ti år. Og samtidig bevarer vi
på denne måde det pudsede udseende, som ejendommen har haft fra den
blev opført, "siger han.
I første omgang er der kun råd til at renovere gavlene, men på
sigt bliver klimaskærmen fornyet på alle facader. I pagt med
ejendommens oprindelige stil.
Roligheden har 180 lejemål. Processen forventes afsluttet inden
udgangen af 2010.
| Sideansvarlig: |
Olav Kirchhoff |
| Oprettet: |
5. februar 2010 |
| Senest opdateret: |
27. september 2011 |