Stilledal, Vanløse

Totalrenovering af hele ejendommen med blandt andet lejlighedssammenlægninger, nye køkkener og bade og lejligheder under taget

Baggrund

Bebyggelse med små 2 rums boliger med køkkener og bad, der ikke lever op til standarden i dag. Desuden behov for et løft i forhold til tilgængelighed og renovering af facader, vinduer, tage og kviste m.m.

Fornyelsen

En totalrenovering af hele ejendommen:

  • Nye køkkener og badeværelser i samtlige lejligheder.
  • Ommøblering af lejligheder, hvor der skal etableres køkkenkarnapper i vinduespartierne.
  • Forslag om lejlighedssammenlægninger til store familielejligheder på 106 m2, store 2 rums boliger med ekstra 15 m2 karnaptilbygning.
  • En række af de oprindelige små lejligheder bibeholder størrelsen, men får de andre omtalte renoveringer.
  • Etablering af lejligheder under taget, der forudsætter udskiftning af taget.
  • Hems til samtlige lejligheder i tagetagen.
  • Forslag om renovering af udearealerne, der endnu ikke lægger fast.

Byggesum: 60,2 mio. kr.

Vision for fornyelsen

At sikre boligafdelingen attraktionsværdi for alle boligsøgende ved en god fordeling af lejlighedstyper, gode funktionelle køkkener og baderum samt øvrige installationer. Samt skabe en fremtid for boligafdelingen med en god beboersammensætning - unge, børnefamilier, singler og ældre langt ude i fremtiden.

Værktøjsafprøvninger

Projektværksteder
Afprøvet og afsluttet
10 projektværksteder, hvor beboerne har fået mulighed for, og har benyttet sig af at komme med ændringer og forslag til fornyelsesplanerne

Værktøjsblad projektværksted

Prøvebolig
En bolig med en omrokering og opsætning af nyt køkken og bad. Bliver vist frem til åbent hus arrangementer, og enkeltvis til beboerne, så de kan danne sig et indtryk af planerne.

Værktøjsblad prøvebolig

Erfaringer fra afprøvninger

Projektværkstederne giver beboerne en helt anden forståelse for projektet.
Boligforeningen får et bedre kendskab til beboerne - letter samarbejdet mellem beboere og boligforening.

Lang proces, der gør beboerne utålmodige og skeptiske. Boligforeningen skal derfor være varsom med at tidsangive planen for hurtigt overfor beboerne.

Godt at have en følgegruppe fra afdelingsbestyrelsen i samarbejdet med kommunen.

 

Sideansvarlig: Olav Kirchhoff
Oprettet: 28. september 2009
Senest opdateret: 27. september 2011
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Bebyggelsens data

Etageejendom
Opført 1943
99 boliger
53,0 m2 pr. bolig i gennemsnit
5,251 m2 bruttoetageareal

Boligorganisation: SAB

 

Status på demo-projektet

Projektet er realiseret

Kontakt

Jonas Mørch Cohen
Tlf. 33 63 10 99
jmc@kab-bolig.dk