Netværksmøde den 8. september
PAB er vært, når AlmenNet besigtiger fremtidssikringen af Kagshusene i Brønshøj
PAB (Postfunktionærernes Andels-Boligforening) og AlmenNet byder velkommen til årets tredje netværksmøde, der finder sted i København - nærmere bestemt i Brønshøj.
Fremtidssikring i etaper
Som sædvanlig står der en besigtigelse på menuen. Det drejer sig denne gang om demonstrationsprojektet Kagshusene, hvor 1. etape er gennemført. Kagshusene er en velfungerende etagebebyggelse, der inden fremtidssikring fremstod pæn, men lidt anonym og med mange slidte bygningsdele og utidssvarende boliger. Deltagerne ved netværksmødet får mulighed for at se nærmere på de renoverede boliger og høre om erfaringerne fra PAB.
Et åbent møde
AlmenNets netværksmøder er åbne for alle interesserede fra almene boligorganisationer. Arrangementet den 8. september giver dermed boligfolk, der ikke er medlemmer, mulighed for at få mere viden om AlmenNet og foreningens mange aktiviteter.
Invitation og program følger i august måned, men du kan allerede nu melde dig til arrangementet ved at skrive til: almennet@almennet.dk
| Sideansvarlig: |
Olav Kirchhoff |
| Oprettet: |
29. juni 2010 |
| Senest opdateret: |
30. juni 2010 |