Grønne renoveringer til debat

Af Pernille Poulsen, Al2Bolig

AlmenNet havde energivenlig renovering af almene bebyggelser på dagsordenen, da de mødtes for nylig til årets repræsentantskabsmøde. Med udgangspunkt i oplæg om renoveringer i henholdsvis Langkærparken (AL2bolig) og Ringgården i Århus (Boligforeningen Ringgården) - begge steder har man stilet efter at opnå betydelige energimæssige forbedringer - udfoldede der sig en livlig diskussion blandt de tilstedeværende forretningsførere, arkitekter og bygherrer om fordele og ulemper ved at renovere miljøvenligt.

Passivhuse i Tilst
Ved deres renovering af en blokkene i Langkærparken har AL2bolig satset på, at nedbringe energiforbruget fra nuværende 140kw per m2 til energiklasse 0, hvilket er tæt på det, der kaldes passivhuse. For at opnå dette har man bl.a. efterisoleret bygningen helt ned i fundamentet, facaderne er blevet skrællet af og et nyt lag isolering med skiferplader sat på og altanerne har fået tre-lags termoruder. På taget skal en række solfangere sørge for det varme vand, mens et solcelleanlæg skal levere strøm til beboerne.

Det er i praksis et næsten nyt hus, og ombygningen har da heller ikke været helt billig. Det har kostet i omegnen af 30 millioner kroner, og forretningsfører Claus Poulsen begrunder investeringen med, at klimablokken skal fungere som et demonstrations- og læringsprojekt i årene fremover: "Vi kunne nemt have valgt en billigere og mindre omfattende løsning, men vi ønskede at få læringen som afsæt for renoveringen af de resterende 34 blokke. Det har aldrig været intentionen, at blokkene skulle renoveres ens. Tværtimod er det AL2boligs vision at skabe mere mangfoldighed via renoveringen."

Ringgårdens renovering
Boligforeningen Ringgården har også investeret store summer i renoveringen af en af deres blokke ved ringgaden. Også her er der tale om en gennemgribende renovering. Når håndværkerne er færdige, vil det faktisk kun være de karakteristiske facader mod  ringvejen, gavlene og opgangene med terrazzotrapper, der står tilbage.

Skillevægge, etageadskillelser og det meste af de bagudvendte facader fjernes. Man bygger altaner og glaspartier udenpå alle lejlighederne, så der kommer et helt nyt lag - af glas -uden på boligerne. Alle lejligheder får kig til begge sider, hvor de før enten kun kunne se ud på ringvejen eller ind mod baggården. Bygherren forventer en reduktion i energiforbruget med 2/3.

Undervejs i processen har man gjort meget ud af at lytte til beboerne, fortæller Tommy Falch fra Aarhus arkitekterne: "Mange af Ringgårdens beboerne har jo boet der det meste af deres liv. Derfor var det vigtigt, at vi  lyttede til dem undervejs. Det gjorde vi blandt andet ved at holde en række opgangsmøder. Her fandt vi ud af, at mange beboere var plaget af støj, og ikke alle drømmer om et åbent køkken. En beboer sagde fx til sin overbo:" Jeg kan sgu høre dit vækkeur, ikke når det ringer, men når det går!" Og en del ældre kvinder ville helst være fri for de åbne køkkener, for de vil kunne lukke døren, når de steger flæsk. Alt det har vi jo taget med i vores overvejelser."

Oprindelighed versus nødvendighed
Efter de to oplæg var stadsarkitekt fra Aarhus Kommune Gøsta Knudsen indbudt til at komme med sin faglige vurdering af projekterne. Han stillede blandt andet spørgsmålstegn ved om praksissen med at give gamle bygninger ny indpakning kunne forsvares, dels fra en økonomisk vinkel, nu hvor fjernvarmen er så billig, og dels fra en æstetisk-arkitektonisk vinkel, hvor han argumenterede for, at bebyggelserne ofte mister deres oprindelighed, når der totalrenoveres.

Palle Jørgensen fra Boligforeningen Ringgården kunne ikke sidde kommentaren om fjernvarmen overhørig: "Selvfølgelig skal vi skabe balance i vores byggerier, men når vi snakker klimavenlige boliger, så er det problematisk, at mange fjernvarmeproducenter, stædigt fastholder, at opkræve 50% af afgiften som fast kvadratmeterpris - uanset forbrug. Det motiverer ikke til at indlægge fjernvarme i energivenlige bebyggelser, for det kan ganske enkelt ikke betale sig.

Kirsten Thøgersen fra DAB erklærede sig enig med Gøsta i, at man skal tage nænsomt fat, når man renoverer: "Ringgården har været en del af mit liv i rigtig mange år. Jeg kom der i min ungdom og jeg havde sågar en kæreste, der boede der engang. Jeg ville ønske, at I arkitekter og bygherrer ville tage mere hensyn til boligernes oprindelige stil. De firkantede glaskasser, der nu kommer på, tror jeg ikke vil se godt ud om bare ti år."

Der var flere indvendinger mod dette synspunkt, blandt andet hævdede Peder Hansen fra Espergærde Andelsboligforening, at det desværre var sådan, at man blev nødt til at ændre fundamentalt på boligerne for at tiltrække lejere: "Jeg har boliger, der ligger super attraktivt i Espergærde, men jeg oplever i stigende omfang at lejerne - især børnefamilierne, siger nej tak. Lejlighederne er for små og for dårligt indrettede. Det er en forretning, jeg driver, og hvis ikke mine lejemål kan tiltrække lejere, må jeg ofre boligernes oprindelighed.

-------------------------------------------------------------------------

Fakta: Lidt om energiklasser
Der har igennem tiden været flere forskellige definitioner af "lavenergi". Udtrykket anvendtes, når var tale om byggeri, hvor der tages særlig hensyn til varmeforbruget. Ofte velisolerede huse og/eller med varmeinstallation indrettet med supplerende anlæg såsom solvarme, varmegenvinding og passiv solvarme.

I bygningsreglement BR08  defineres der 2 lavenergiklasser indenfor 2 forskellige bygningskategorier baseret på bruttoenergiforbruget: 
1) Boliger m.v. (hoteller, kollegier m.v.):
Lavenergibygning klasse II: 50+(2200/A) kWh/m2/år
Lavenergibygning klasse I: 35+(2200/A) kWh/m2/år 
2) Andre bygninger (Erhvervs- og etagebyggeri m.v.):
Lavenergibygning Klasse II : 70+(1600/A) kWh/m2/år
Lavenergibygning Klasse I: 50+(1100/A) kWh/m2/år
A= Det opvarmede areal.

Hvis en almindelig bolig har et opvarmet areal på 200 m2, er kravet til bruttoenergiforbruget altså 81 kWh/m2/år =16.200 kWh/år. Hvis byggeriet skal kunne kaldes lavenergibyggeri klasse I må bruttoenergiforbruget ikke overstige 46 kWh/m2/år = 9.200 kWh/år.

Det totale energiforbrug til Lavenergi klasse II svarer til ca.75% af kravet til energiforbrug i normalt byggeri. Lavenergi klasse I har et bruttoenergiforbrug, der svarer til 50% af kravet til normalt byggeri.

Fakta: Hvad er et passivhus?
Et passivhus er et byggeri, hvor varmebehovet er under 15 kWh pr. m2 opvarmet areal pr. år. Elforbruget skal også være lavt, og det samlede bruttoenergiforbrug må ikke overstige 42 kWh pr. m2 om året. Det lave opvarmningsbehov opnås bl.a. ved en forbedret lufttæthed og isolering.
Kilde: www.energitjenesten.dk