Energirenoveringer skal kunne betale sig
Den almene og private boligsektor søger fælles fodslag i kampen mod CO2.
Der er grønne, røde og blå bobler overalt. De hænger på store bannere ned af væggene og står i forskellige størrelser som plastikskulpturer. ”De symboliserer, at tanker i dag skal boble,” forklarer Henrik Bang fra Bygherreforeningen. Det er en bred kreds, der denne 22. april skal boble tanker i DGI-byens konferencesal. Det er en bred kreds af repræsentanter fra både de almene boligorganisationer og Danmarks private udlejere. Bag arrangementet ligger et sjældent, men yderst effektivt samarbejde mellem Bygherreforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, der har repræsenteret
de private udlejere og AlmenNet, der repræsenterer de almene boligorganisationer De tanker, der skal bobles af de cirka 150 konferencedeltagere fra de to udlejningsverdener, skal handle om, hvordan man sikrer energirenovering af den eksisterende boligmasse og ikke mindst, hvordan man får råd til det. Snakken går lystigt hen over bordene mellem de blandede private og almene udlejere. Og umiddelbart kunne de godt komme fra samme sektor. Ingen af de tilstedeværende stiller spørgsmålstegn ved, at for meget CO2 og den medfølgende drivhuseffekt medfører alvorlige problemer. Der er heller ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, at de skal gøres noget ved det. Men alle er samtidig enige om, at det skal gøres med omtanke og kraftig hensynstagen til beboere, kulturarv og finansiering.
Læs mere
| Sideansvarlig: |
Olav Kirchhoff |
| Oprettet: |
26. maj 2010 |
| Senest opdateret: |
10. september 2010 |