Eksklusiv havudsigt og renovering af rækkehuse i Nyborg
Netværksmødet d. 19. maj spændte bredt. Se billederne her og læs om de interessante indlæg på mødet.
Der var strålende solskin fra start til slut, da AlmenNet afholdt netværksmøde i Nyborg. Det nød deltagerne godt af, mens de besigtigede to meget forskellige lokale byggerier.
Lækre lejligheder
Første besøg gik til demonstrationsprojektet Vognmandsvej - afdeling hos Andelsboligforeningen Holmegården, der administreres af Boligkontoret Danmark - hvor de godt 25 mødedeltagere kom ind i to store og nyrenoverede lejligheder; begge boliger med fantastik udsigt.
Inden da havde Jørn Still Frederiksen, Boligkontoret Danmark og forretningsfører på byggesagen, givet et fint oplæg om processen, erfaringer og det færdige resultat.
Renovering af ældre rækkehuse
Om eftermiddagen stod programmet på tema om renovering af ældre rækkehuse i den almene sektor. Mange af disse boliger står over for et større renoveringsbehov, hvor udfordringen især er at skabe reel fremtidssikring samtidig med at de nuværende, attraktive kvaliteter for beboerne bebibeholdes.
Som et konkret eksempel introducerede Klaus Truelsen, inspektør i FAB, og Otto Wagner, Archidea arkitekter, renoveringsplanerne for FAB's rækkehusafdeling i Nyborg. Det blev også her til besigtigelse af to rækkehuse, der klart illustrerede behov og muligheder for fremtidssikring.
Se oplæg og Power Points fra mødet på AlmenNets ekstranet.
| Sideansvarlig: |
Olav Kirchhoff |
| Oprettet: |
21. maj 2010 |
| Senest opdateret: |
10. september 2010 |