Årets beretning fra bestyrelsen

Vores forening vokser og trives

Udviklingsforeningen AlmenNet fejrer sin tre års fødselsdag ved repræsentantskabsmødet d. 17. november. Og lad os bare slå det fast med det samme: Fødselaren er i en god tilstand, vokser og spjætter af energi.

I virkeligheden taler vi jo om AlmenNets medlemmer, der driver foreningen med stort engagement og faglig nysgerrighed. For AlmenNet lever kun i kraft af sine medlemmer - eller sagt på en anden måde - AlmenNet er helt afhængig af, at det giver mening for medlemmerne at engagere sig i de mange udviklingsaktiviteter. Det er der heldigvis en del, som tyder på! Medlemstallet stiger nemlig støt år for år. Det ses ikke bare i medlemskartoteket, men også i forbindelse med foreningens arrangementer rundt omkring i landet.

Og netop arrangementerne har fået et ekstra pift i år. AlmenNet har fordoblet netværksmøderne, så der nu er fire af slagsen, hvor deltagerne bl.a. besigtiger boligafdelinger under eller efter renovering. Vi har også forøget kursusaktiviteterne, hvorved vi har kunnet tilbyde tre målrettede kurser om fremtidssikring.

Et nyt tiltag har desuden været den store konference om energirenovering, som foreningen var medarrangør for i juni måned. Ved siden af disse initiativer har vi naturligvis fastholdt det årlige udviklingsseminar, der lægger grunden for nye udviklingsprojekter. Læg dertil repræsentantskabsmødet og der er faktisk tale om, at foreningen laver større arrangementer hver eneste måned på nær i ferieperioderne.

Læs mere

Sideansvarlig: Olav Kirchhoff
Oprettet: 11. november 2010
Senest opdateret: 11. november 2010
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op